MFC med hydraulik: Fremtiden, del 2!

VBG’s Multi Function Coupling, som har skabt opmærksomhed, og som integrerer
til- og frakobling af mekanik, el og pneumatik mellem lastbil og anhænger i en
eneste automatisk funktion, tager nu yderligere et stort skridt: På Lastbil 2010 på
Elmia lanceres MFC med hydraulikfunktion!

– Efter godt et år ude på markedet er interessen for MFC stadig enorm! Vi får en utrolig positiv feedback fra både chauffører og ejere af vognmandsforretninger, som anvender MFC, der bidrager stærkt til forbedret sikkerhed og komfort. Et spørgsmål, som vi altid får, er: ”Hvornår kommer der en variant, der også kobler hydraulikken til og fra?” Det føles vældigt godt at kunne sige, at den kommer nu. På Lastbil 2010 på Elmia i Jönköping i august bliver der premiere, beretter Per Mikkelsen, adm. direktør for VBG Group Sales A/S.
Det patenterede MFC-system bygger på en helt ny type af mekanisk sammenkobling, hvor stik til el, luft og nu altså også hydraulik er integreret. Indstyringen foretages ved hjælp af ultralydssensorer, der giver signaler til et letlæseligt display på instrumentbrættet. Derefter sker alle funktioner ved tilkoblingen helt automatisk, uden at chaufføren behøver at træde ud af førerhuset.

– Når vi nu supplerer med hydraulikken, regner vi med en betydeligt bredere målgruppe til MFC-koblingen, som f.eks. anlægsbiler, der kobler til og fra ofte. Tidsbesparelsen med den originale MFC kan allerede være en time om dagen eller mere for den, der kobler til og fra ofte – nu bliver de mulige gevinster endnu større, afslutter Per Mikkelsen.

Yderligere oplysninger: Per Mikkelsen, tlf. 40 38 38 95