Nye kraftigere bagkofangere fra VBG opfylder et væsentligt skærpet EU-direktiv
- Det opdaterede EU-direktiv indebærer i princippet en fordobling af sikkerhedskravene. Samtidigt bliver det også sværere at få dispensationer, hvilket gør det mere kompliceret for opbyggerne at finde løsninger, der fungerer til en række specielle applikationer. Derfor lancerer VBG nu et nyt bagkofangerprogram, som ikke bare opfylder de nye krav, men reelt også er udvidet for at lette opbyggernes arbejde, fortæller Per Mikkelsen, adm. direktør for VBG Group Sales A/S.
VBG’s nye kofangere fås i bredder, der passer til de fleste køretøjer på markedet, og kan monteres på fire forskellige måder: bagudflyttet, aftageligt, forskydeligt eller opklappeligt. Kofangerne fås med eller uden reflekser og lygtebeslag, i både aluminium og stål – naturligvis med VBG’s unikke korrosionsbeskyttelse.
- Øgede holdbarhedskrav indebærer uundgåeligt tungere bagkofangere, men med gennemtænkte udformninger i materialer med høj styrke er det lykkedes os at holde vægtforøgelsen nede på et minimum. Vores nye bagkofangere er derved betydeligt lettere end de fleste af vores konkurrenters, hvilket bidrager til at maksimere nyttelasten, afslutter Per Mikkelsen.
Yderligere oplysninger: Per Mikkelsen, tlf. 40 38 38 95

